Her på siden kan du læse om bøgerne fra bogserien Verdens 100 … og De 100 mest …
Der findes dyr, som har gjort, klaret eller været udsat for så usædvanlige ting, at de er blevet berømte. Dem fortæller Sebastian om i denne bog.
Da hanen Mike fik hovedet hugget af, gik det ikke helt som ventet. Øksen ramte nemlig lige præcis sådan, at Mike kunne leve videre uden hoved. Og det gjorde den så i 18 måneder. En flok soldater fandt bjørneungen Wojtek og tog den til sig. Bjørnen vænnede sig til det, for den begyndte at drikke kaffe og bære geværer for sine soldaterkammerater. Og så er der blæksprutten Paul, som tilsyneladende havde så meget forstand på fodbold, at den forudsage, hvordan det tyske landshold ville klare sig i syv kampe til VM – utrolige, fantastiske og rørende historier om verdensberømte dyr, fortalt af Sebastian.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Der lever dyr over alt på jordkloden. På alle kontinenter, i vand, på land og i luften.
Men der er nogle af dem, som har det svært. De truede dyr. I Australien lever koalaerne adskilt, fordi alt for mange eukalyptustræer er blevet fældet. Der er kun 18 vaquitahvaler tilbage, fordi de tit havner i fiskernes net. Og i Afrika beskytter soldater de to eneste nordlige hvide næsehorn mod krybskytter.
Sebastian fortæller om de 100 mest truede dyr i verden. Men han fortæller også om alle de ting, der bliver gjort for at hjælpe dyrene og bevare deres levesteder. Han fortæller også, hvad du kan gøre.
216 sider. Forlaget Carlsen
Sebastian synes egentlig ikke, der findes klamme dyr. Dyr ser ud, lugter og gør jo bare, som de gør. Orangutangen kaster med sin lort, hvis den bliver sur. Bændelormen kan blive op til 30 meter lang og flytte ind i din krop. Kamikaze-myren kan spænde sine mavemuskler, så den eksploderer.
Hvorfor er de så klamme? Hvorfor gør dyrene disse ting? Forklaringerne kan du få i bogen Verdens 100 klammeste dyr.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Den afskyelige snemand, abemennesket fra Mongoliet og Loch Ness-uhyret.
Den slags dyr kan du blive klogere på i bogen De 100 mest gådefulde dyr. Bæster, kryb og monstre. Findes de? Det undersøger Sebastian, når han fortæller om myter, mysterier og uhyggelige oplevelser med gådefulde dyr. Hvis de ikke findes, hvad er det så, folk har set? Det giver Sebastian sine bud på.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Bogen De 100 mest fantastiske fortidsdyr er fuld af dyr, som Sebastian ikke turde møde, hvis de levede i dag. Pliosaurus, undervandsmonstret på 45 tons med rovdyrstænder. Sarcosuchus, længere end en bus, tungere end en elefant, den største krokodille, som nogensinde har levet. Verdens største flyveøgle, quetzalcoatlus, der var på størrelse med en flyvemaskine.
Heldigvis tør Sebastian godt at skrive om disse dyr fra fortiden. Og de er alle sammen med i denne bog. De store, de mærkelige, de farlige, dem i vand, dem på land og dem i luften.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Dyr kan være en masse ting. De kan være vilde, farlige, sjove og søde, men de kan også være mærkelige. Virkelig mærkelige. Tag nu for eksempel kamelen. Det er da mærkeligt, at den går rundt med to pukler på ryggen. Men de to pukler er en slags indbygget madpakke, som er ret så praktisk at have med sig, når man nu går rundt i ørkenen i flere uger uden mad.
Der er altid en grund til, at dyr er, som de er, uanset hvor mærkelige de måtte være.
I Verdens 100 mærkeligste dyr har Sebastian samlet de dyr, som han synes er de mærkeligste i verden. Og han fortæller, hvorfor de er så mærkelige.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Bogen Verdens 100 farligste dyr har Sebastian villet skrive, lige siden han var dreng. For der er én slags dyr, som altid har interesseret ham særligt meget: De farlige dyr. Dem med hugtænder. Dem med gift. De hidsige. De kæmpestore, de små kryb, dræbermaskinerne, snigerne og dem, man ellers synes er så søde.
I bogen Verdens 100 farligste dyr kommer du helt tæt på de 100 dyr, som Sebastian mener, er de farligste i verden. Og han har sat dem i rækkefølge efter, hvor mange mennesker, de slår ihjel.
216 sider. Forlaget Carlsen.
Sebastian elsker dyr. Farlige dyr, hurtige dyr, smukke dyr, sjældne dyr, sjove dyr. Alle dyr i hele verden.
I bogen Verdens 100 vildeste dyr har Sebastian udvalgt de 100 vildeste. Verdens stærkeste, tungeste, giftigste, mest kræsne og støjende. 100 dyr, der er vilde på hver deres måde. Sebastian fortæller historier og giver dig de vigtigste facts om dem alle sammen.
216 sider. Forlaget Carlsen.